Loading...
Børne- og familieyoga2018-06-11T14:01:25+00:00

Hvorfor børne – og familieyoga?

”Børneyoga fremmer sundhed og velvære ved at opbygge  nærvær, smidighed og styrke – både psykisk og fysisk.”

Øget selvværd og ro

Yoga kan støtte barnet til et øget selvværd og selvsikkerhed. Det giver barnet mere glæde i livet, bedre trivsel, tryghed, ro og omsorg. Dette er min hensigt med at undervise børn i yoga. Derudover ønsker jeg, at bevæge børn fra ”ikke kan” til ”kan”.

Jeg oplever, at der i dag stilles større krav til børn og unge om at skulle præstere. De bliver i stigende grad stimuleret via mobiltelefoner, internet, TV, reklamer mm., hvilket påvirker dem. Derudover lever vi i en verden, hvor der skal effektiviseres,. Alt går rigtigt stærkt. Jeg oplever, at ro og kontakt til sig selv er blevet et større og større behov, som børn har. Yogaen kan hjælpe med at lære børn, hvordan de navigerer i livet med mere ro ved at skrue ned for tempoet og trække vejret dybt og afslappe deres krop.

Jeg underviser børnene delt op efter alder, men udbyttet vil være tilsvarende.

Yoga kan fysisk støtte børnene til bedre koncentration og koordination. Det styrker muskler og ledbånd, øger smidighed, og derigennem vil børn opnå større kropsbevidsthed. Yoga kan derudover forbedre immunforsvaret og fordøjelsen. De 10-15 årige vil via yogaen få kontakt til spændinger og irritation og lære, hvordan de kan give slip på disse. Den unge vil opbygge større ro og opleve større tolerance. De kan begynde at få indsigt i, hvordan tanker, følelser og krop hænger sammen.

Jeg tilrettelægger min undervisning ud fra børns umiddelbare behov, og hvor de er lige nu. Jeg bestræber mig på at bringe alle 9 multiple intelligenser (Howard Gardner) ind i yogatimerne. Jeg arbejder ud fra de etiske yogaprincipper. Det vigtigste af dem er: ”Behandl andre, som du selv vil behandles”.

Line har blandt andet undervist på Green School (Bali), Randlevskolens børnehave, på diverse biblioteker, hos AOF og enesessioner til børn.

Holdbeskrivelse til børn – og familieyoga

Børneyoga foregår primært i grupper via leg og bevægelse med sig selv og hinanden. Som udgangspunkt kan alle børn være med. Dog kan der forekomme situationer, hvor det er mere hensigtsmæssigt, at det enkelte barn i stedet eller også får eneundervisning.

Holdene opdeles med udgangspunkt i alder. Oftest som nedenfor.

Tumlinge

Flyv som en sommerfugl, vær en ballon, eller måske er du lynet McQueen. Yogaen involverer altid et eventyr – om det er at tage i zoo, på bustur, i junglen, eller hvad fantasien ellers byder på. Yogaen vil indeholde stillinger, vejrtrækningsøvelser, kreative lege, rytmik og afsluttes med afspænding i form af en yogahistorie. Dette hold kan være med eller uden forældre.

Før puberteten

Brug din krop som A, B, C, flyv på Aladdins tæppe og lær engelske ord via yoga. Yogaen er forsat præget af leg og fantasi, men med mere læring og spænding, som alderen vil bære præg af. Fortsat ingen præstation, men en søgen på det ukendte, hvor det læres via leg. Yogaen vil indeholde yogastillinger, vejrtrækningsøvelser, kreative lege, visualiseringsøvelser, lidt meditation og vi afslutter med afspænding og/eller yoga nidra (en effektiv meditativ metode til at afspænde). Dette hold kan være med eller uden forældre.

Teenagere

Denne aldersgruppe undervises i yoga som voksne, men tilpasset deres alderskarakteristika. Her er det vigtigt at lære at være virkelighedsnær og ikke følge fantasien mere. Yogaen vil indeholde stor grad af musik – herunder chanting, masser af bevægelse, yogastillinger, vejrtrækningsøvelser, meditation og afspænding. Der arbejdes med alt fra asthanga yoga (hårdt fysisk yoga), til paryoga (hvor der trænes med hinanden i hold). Der kan også inddrages akroyoga – en yogaform, hvor de er akrobater. Det er super cool. Dette hold er uden forældre.

Andre tilbud til børn

Yoga til børn er seriøst, men helt sikkert også sjovt. I yoga skal der ikke præsteres, måles eller vejes. Børn kan, hvad de kan.
Jeg kommer gerne i institutioner, privat, foreninger, til fødselsdage, et event mm.

Ring og spørg, hvis du skulle være i tvivl, eller hvis du har en god ide.

Familieyoga

Yoga med en voksen, hvor der forsat er udgangspunkt i barnet. Super for barnet, relationen og det at være i nuet. Tilsvarende aldrene ovenfor. Der laves yoga hver for sig og sammen.

Se mere under event omkring næste gang, der er familieyoga d. 16/6-18.